Struer KommuneStruer Lydens by
Dispensationer

Strider dit planlagte byggeri imod relevant lovgivning, så er det nødvendigt at søge om dispensation hos kommunen. Dette gøres i forbindelse med din ansøgning om byggetilladelse. Dispensationsansøgningen skal begrundes sagligt.

Det er en god ide at booke en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler, således du kan forhøre dig om muligheden for en dispensation eller risiko for afslag. Dette kan spare dig for at bruge tid på at søge en dispensation, som ikke kan meddeles. 

Meddelt dispensation er IKKE en byggetilladelse

Uanset om du modtager meddelelse om dispensation fra Struer Kommune, Naturstyrelsen eller Fredningsnævnet er det IKKE ensbetydende med en byggetilladelse. Byggeriet må ikke påbegyndes, før der foreligger en byggetilladelse.

Sagsbehandlingstid

Ved en ansøgning om dispensation, skal du være opmærksom på, at det øger sagsbehandlingstiden, da byggeriet oftest skal i høring med en klagefrist på minimum 4 uger. Ønsker du endvidere at søge om dispensation fra bygningsreglementet, så skal du være opmærksom på, at denne indgår i tidsregistreringen af sagsbehandlingen. Det er en tidskrævende procedure, hvilket vil blive afspejlet i sagsbehandlingstiden og dermed også sagsbehandlingsgebyret. 

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
DEN DIGITALE HOTLINE  
TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00