Struer Kommune - Lydens ByStruer Kommune - Lydens By
Privat drikkevandsboring

Hvis du ejer en ejendom med egen drikkevandsforsyning, er det dit ansvar at sikre, at drikkevandet har en forsvarlig kvalitet. Det er Struer Kommunes erfaring, at en del af de private vandforsyninger har problemer med indholdet af især nitrat og med kimtallet.

Ejeren af ejendomme med egen drikkevandsforsyning har selv ansvaret for at få foretaget en analyse af vandets kvalitet, med mindre vandet levers til flere ejendomme, til udlejningsejendomme eller offentlige og kommercielle formål.

En vandanalyse til en enkelt ejendom er normalt en forenklet kontrol, som omfatter følgende parametre:

Forenklet kontrol

  • Vandets udseende og lugt
  • Nitrat
  • Totalt fosforindhold
  • Ledningsevne
  • Coliforme baktier
  • E. coli (Escheria coli)
  • Kimtal ved 22°C
  • Arsen
  • Evt. Clodidium perringens herunder sporer

Vandprøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium, og kopi af resultaterne skal indsendes til Struer Kommune.

Hvis vandkvaliteten ikke lever op til kvalitetskravene, eller vurderes at være sundhedsskadeligt, kan kommunen meddele påbud om forbedring af indvindingsanlægget eller om etablering af en alternativ vandforsyning.

Vandet fra private brønde og boringer analyseres normalt ikke for pesticider og miljøfremmede stoffer, og det er vigtigt at man er forsigtig med aktiviteter tæt på boringen, da en forurening med f.eks. pesticider normalt ikke vil blive opdaget.

Her kan du henvende dig

Plan og Miljø
Østergade 13
7600 Struer

Telefon: 9684 8401
E-mail: teknisk@struer.dk

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
Generel henvendelse: struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00