Struer KommuneStruer Lydens by
Olietanke

Regler og bestemmelser

Hvilke olietanke er omfattet af olietankbekendtgørelsen? 

Generelt kan man sige, at olietanke som bruges til opbevaring af olieprodukter, og som kan indeholde mede end 50 liter er omfattet efter bekendtgørelsen. Reglerne gælder ikke for olietanke, som bruges til olieaffald eller andre produkter.

(Der gælder særlige regler for olietanke på listevirksomheder - dvs. virksomheder som skal have en miljøgodkendelse. Oftest vil kravene i bekendtgørelsen være indskrevet i miljøgodkendelsen, som her vil være at betragte som minimumskrav.)

Etablering

I forbindelse med etablering af olietanke er der en række krav, som skal være opfyldt  med hensyn til placering og sikring af tanken. Kravene er alle beskrevet nærmere i bekendtgørelsens kapitel 6 og 7 (vedhæftet til anmeldelseskemaet). Nedenfor kan anmeldelsesskemaet til etablering findes.

Det er vigtig at huske, at der ved etablering af en ny eller brugt olietank, altid skal foreligge en tankattest på tanken. Tankattesten skal sendes til Struer Kommune, Teknisk sekretariat, Østergade 13, 7600 Struer, og gerne i forbindelse med anmeldelsen.

Sløjfning

Olietanke, som er blevet for gamle eller som tages ud af brug, skal sløjfes. Det kan f.eks. være, at en anden opvarmningsform er valgt, som gør at olietanken bliver overflødig.

Proceduren for sløjfning:

1: Restindhold i tank og rør fjernes

2: Anlægget, dvs. tank og rør, skal fjernes eller påfyldningsstuds og udluftningsrør skal afmonteres så tanken afblændes. Kort sagt skal sløjfningen ske, så en efterfølgende påfyldning ikke kan finde sted.

3: Ligger tankanlægget placeret under indkørsel eller andet befærdet vejareal skal tanken fyldes med sand eller lignende, så sammenstyrtning forhindres.

4: Kommunen foretrækker at nedgravede tanke graves op (dette er dog ikke et lovmæssigt krav).

Mere specifik om olietanke

Tømning af olietanke kan foretages af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke. Det anbefales, at der udstedes en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.

Afblænding kan foretages af autoriserede VVS installatører, smedemestre og oliefyrsmontører.

Opgravningen kan foretages af entreprenører. Hvis der i forbindelse med opgravningen konstateres forurening, skal Struer Kommune, Natur- og Miljøafdelingen underrettes.


Anmeldelse af etablering og sløjfning skal indsendes til Struer Kommune:

senest 4 uger før etablering af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder. For villatanke mindre end 6.000 l beregnet til bygningsopvarmning er fristen dog 2 uger.
senest 4 uger efter sløjfning af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder skal sløjfning være udført.

Struer Kommune skal godkende:

  • etablering af nedgravede olieanlæg større end 100.000 l og overjordiske anlæg større end 200.000 l,
  • ved sløjfning af ovennævnte olietankanlæg skal Struer Kommune have besked 4 uger før arbejdet påbegyndes.

Meddelelser til Miljøstyrelsen

Hvis olietankanlægget er placeret på en virksomhed, som staten fører tilsyn med, skal virksomheden selv sørge for også at give besked til Miljøstyrelsen.

Forsikringsordning for villaolietanke

Villatankejere med en olietank mindre end 6.000 l, hvor mindst 50 % af det opvarmede areal er bolig, samt olielevering fra et af medlemmerne af oliebranchens miljøpulje, er automatisk omfattet af en forsikringsordning gennem Topdanmark Forsikring A/S tlf. 4474 7020. Forsikringen dækker oprydninger efter olieudslip fra lovlige olietankanlæg. Forsikringsbetingelserne kan rekvireres ved Topdanmark Forsikring A/S eller Plan- og Miljø.

Opfyldning af gældende regler

Alle villatanke skal have enstrenget rørsystem fra tank til oliefyr, og alle overjordiske villaolietanke skal have en overfyldningsalarm. Lad oliefyrsmontøren se nærmere på, om tankanlægget opfylder gældende regler.

Forurening

Hvis du har mistanke om eller konstaterer udslip fra et olieanlæg, har du pligt til at underrette Struer Kommune, Natur- og Miljøafdelingen på 96848484. Ved et akut uheld ring 1-1-2.

Spørgsmål om regler

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan der læses mere om miljøreglerne for private olietanke. Du er velkommen til at tage kontakt til Plan- og Miljø, Struer Kommune, hvis du har spørgsmål til reglerne i bekendtgørelsen. Reglerne omhandler bl.a. etablering, placering, egenkontrol og sløjfning af olietanke.

Her kan du henvende dig

Plan og Miljø
Østergade 13
7600 Struer

Telefon: 9684 8401
E-mail: teknisk@struer.dk

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00