Struer KommuneStruer Lydens by
Støtte- og aktivitetstilbud

Er du sikker? Kursus for dig, der vil styrke din krop og balance.

Kurset er for dig, der er over 65 år.

"Er du sikker" er et gratis kursus, som kan være med til at øge din livskvalitet i hverdagen.

Formålet er, at du opnår en bedre balance og øger kroppens styrke. Dette kan medvirke til, at du bliver mere sikker i dine daglige aktiviteter og nedsætter risikoen for at falde.

Kurset afholdes i caféen på Vestcenter Kilen.

Tidspunkt: Mandage fra kl. 10.00. Første gang den 11/9.2017.

Tilmelding nødvendig.

Klik her for yderligere informationer
 

Trivsels caféen Thyholm

Trivsels caféen på Sundhedscenter Thyholm har åbent tirsdag og fredag kl. 9.30 -12.00.
Tilbuddet er til alle voksne på Thyholm og der er mulighed for at købe sin kaffe og brød.
Det er et åbent tilbud med mulighed for aktivitet med udgangspunkt i brugernes behov og ønsker.
Det kan være aktiviteter som gåtur, avis læsning, håndarbejde, spil, kreative aktiviteter mm.
Caféen kan være et fristed med mulighed for at netværke til nye fællesskaber.

Caféen findes på adressen: Sønderlandsgade 5, 1. sal, 7790 Thyholm
For nærmere information kontakt Sundhedscentret på telefon 96848460

Dagcentre

Thyholm: Ældrecenter Solvang, Rolighedsvej 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm

Struer: Voldgade 14, 7600 Struer

Har du brug for at få styrket dit sociale netværk, og komme ud blandt andre, hvor I, i fællesskab, kan lave motion, køre på udflugt, samtale eller meget andet, er du velkommen i dagcentret.

Dagcentret er kun for visiterede brugere.

Se yderligere information i disse pjecer:

Aktivitetscentre

Thyholm: der findes dels aktiviteter på

  • Ældrecenter Solvang, Rolighedsvej 1, Hvidbjerg og
  • Midtpunktet Thyholm, Rughavevej 5, Hvidbjerg.

Struer: i Struer findes aktivitetscentret på

  • Skolegade 5, Struer

Der planlægges et varieret sæsonprogram i samarbejde med frivillige.

Hvert år udgives en fælles aktivitetspjece, med beskrivelse af de forskellige tilbud, og der afholdes årlig messe med præsentation af tilbuddene.

Aktiviteter for beboerne på plejecentre

Der er mulighed for at deltage i mange aktiviteter på plejecentrene. Alle beboere tilbydes forskellige aktivitetstilbud, som skræddersyes så der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes liv.

Der skal være mulighed for at udvikle eller vedligeholde de evner man har.

Beboerne skal have en meningsfuld hverdag, hvor værdighed er i højsædet.

Du kan henvende dig til det plejecenter / plejebolig, hvor du bor.

Aktiviteter for beboerne Anlægsvej 7

I fælleslokalet er der 1 gang ugentlig aktiviteter, hvor alle beboerne har mulighed for at pleje naboskabet.

Aktiviteter for beboerne i Baunekrogen

I fælleslokalet er der 2 gange ugentlig aktiviteter, hvor alle beboerne har mulighed for at pleje naboskabet.

Pensionistidræt

Skolegade 5, Struer i ”Drengesalen”.

I Pensionistidræt er der fokus på, at du har mulighed for at dyrke regelmæssig motion, så din kondition, muskelstyrke, ledbevægelighed, koordination og psykiske velvære forbedres.

Når du motionerer sammen med andre styrker du også dit sociale samvær.

Du kan læse mere om Pensionistidræt her.

Vandgymnastik

Vandgymnastik foregår i Struer Svømmehal.

Vandgymnastik er en motionsform, som foregår i et miljø, der er skånsom for led og er velegnet til dig, som har særlige behov for netop denne træningsform.

Du kan læse mere om vandgymnastik her.

 

Her kan du henvende dig

Sundhed og Omsorg

Aktivitet
Park Allé 4, 1. sal
7600 Struer

E: sundhed-omsorg@struer.dk

Funktionsleder
Yvonne Villadsen
T: 2487 8469
 

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
DEN DIGITALE HOTLINE  
TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00