Struer KommuneStruer Lydens by
Direktør for Børn, Uddannelse og Familier

Stillingen som direktør for Børn, Uddannelse og Familier i Struer Kommune er en attraktiv udfordring for den ambitiøse og visionære leder, der brænder for at udvikle en kommune.

Direktøren får, som en del af direktionen, rig mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af en kommune med højt til loftet, en flad organisering og korte beslutningsveje. Struer Kommune er ganske vist en mindre kommune i Danmark, men ambitionerne måler sig med de største.

Lydens By er Struer Kommunes strategi, der skal skabe vækst, velstand og velfærd for borgere og samarbejdspartnere, der vil naturen, vandet og den grønne by. Strategien er et centralt afsæt for den tilgang til samskabelse, der realiseres i Struer Kommune.

Direktøren leder gennem centerchefer og institutionsledere de mange fagprofessionelle, der er dedikerede til at give alle kommunens borgere de bedste betingelser for et godt og sundt liv, og skal være en inspirator for den borgerinvolverende udvikling af den kommunale service.

Børn, Uddannelse og Familier er organiseret omkring to centre. Den nye direktør skal være med til at sikre helhed og sammenhæng i den kommunale opgavevaretagelse, både indenfor eget ansvarsområde og på tværs. Direktøren forventes derfor at have nogen kendskab til og erfaring med velfærdsområdet.

Det er desuden forventningen, at direktøren har erfaring med ledelse af ledere i en politisk ledet organisation og er vant til at betjene og samarbejde med den politiske ledelse. Direktøren skal ligeledes have erfaring med ledelse i fællesskaber og forventes i direktionsarbejdet at inspirere til udvikling af Struer Kommunes samlede ydelser.

Hør og se kommunaldirektør Mads Gammelmark samt handicap, psykiatri og socialchef Lene Hornstrup fortælle om Struer Kommune og stillingen:

Du er velkommen til at kontakte Jesper Lund fra Mercuri Urval på telefon 4045 3435 for en uforpligtende og fortrolig dialog om vilkår og muligheder i stillingen. Du er også velkommen til at kontakte kommunaldirektør Mads Gammelmark fra Struer Kommune på telefon 3084 3401.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03357). Ansøgningsfristen udløber den 29. september 2017, kl. 10.00.

Kontakt

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på 
www.mercuriurval.dk 
(ref.nr.: DK-03357).

Ansøgningsfristen udløber den 29. september 2017, kl. 10.00.

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
DEN DIGITALE HOTLINE  
TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00