Struer Kommune - Lydens ByStruer Kommune - Lydens By

Skoleleder til Parkskolen

Kan du skabe de bedst mulige rammer for trivsel og faglig udvikling på Struer Kommunes næststørste folkeskole? Har du blik for at balancere mellem fornyelse og respekt for det eksisterende samtidig med, at du er en empatisk, nærværende og respekteret personale¬leder? Så er det dig, vi leder efter til jobbet som skoleleder på Parkskolen.

Med 542 elever fordelt på 0.-9. klassetrin er Parkskolen Struer Kommunes næststørste folkeskole. Som skoleleder bliver du ansvarlig for at lede skolen og den tilhørende SFO’s 64 medarbejdere. Derudover er du ansvarlig for den pædagogiske udvikling af skolen samt for at sikre, at Parkskolen har en velfungerende økonomi, drift og administration. 

Parkskolen søger en skoleleder, der kan sikre, at trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Skolen er fagligt velfunderet og der er et prioriteret fokus på, at skolens elever er trygge og glade for at gå i skole. Som et stort aktiv i skolens hverdag er der etableret et ressourcecenter på skolen. Som skoleleder forventes det, at du er synlig og nærværende over for skolens elever, forældre og medarbejdere. Du er en tillidsvækkende personaleleder, som skolens initiativrige og samarbejdende medarbejdere gerne bruger som sparringspartner i forhold til udfordringer, ideer og nye initiativer. 

Foreningslivet og det lokale erhvervsliv er essentielle samarbejdspartnere for Parkskolen. Parkskolen søger derfor en stærk netværker, der formår at aktivere og engagere lokalområdet i et konstruktivt samarbejde med skolen. 

Som skoleleder på Parkskolen er du nysgerrig på og interesseret i at engagere dig i den tværkommunale ledergruppe, og du har et ønske om at bidrage til at realisere Struer Kommunes strategiske indsatser. 

Det forventes, at den nye skoleleder blandt andet:

  • er læreruddannet og har dokumenteret ledelseserfaring,
  • har et stort lederpotentiale
  • er en nærværende, empatisk og tillidsvækkende personaleleder
  • lytter og er oprigtigt interesseret i medarbejdernes forslag og ideer
  • sikrer følgeskab og sætter tydelige retning gennem velbegrundede argumenter.

Læs mere om Parkskolen.

Job- og kravprofil

Ansøg her

 

Kontakt og ansøgning

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer sin interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Jesper Lund, Mercuri Urval, på telefon 40 45 34 35 eller jesper.lund@mercuriurval.com.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Parkskolen vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom.

Der kan også rettes henvendelse til centerchef Jeannette Enevoldsen på telefon 20 64 64 85 eller jeannettege@struer.dk.

Ansættelsesproceduren administreres af projektkoordinator Annette Cabalzar, telefon 50 76 12 15 eller annette.cabalzar@mercuriurval.com.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-06371).

Ansøgningsfristen udløber den 3. juni 2019 kl. 10.00.

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
Generel henvendelse: struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00