Struer KommuneStruer Lydens by
Den åbne skole – Langhøjskolen

Hvilket projekt har I med på Folkemødet og hvad indebærer det?
Langhøjskolen har samarbejdet med badmintonafdelingen i Langhøj KFUM i to år om undervisning af elever i 7.-8. klasse. I det kommende skoleår indgås en samarbejdsaftale med Linde Boldklub og Langhøj KFUM om undervisning af 0.-3. klasse. i skoletiden, hvor håndbold, fodbold, gymnastik og badminton vil indgå én gang ugentligt.

Hvem står bag projektet?
Linde Boldklub og Langhøj KFUM i samarbejde med Langhøjskolen.

Hvilke aktører er allerede inddraget og hvem vil I gerne inddrage fremover?
De to foreninger inddrages en dag om ugen i den understøttende undervisning i skoleåret 2016-2017.
Langhøjskolen har endvidere en lang, lang erfaring med at samarbejde med ”Familie og samfund” i lokalområdet. Ældre borgere laver hver mandag sund mad – helt fra bunden – så alle elever har mulighed for at købe et sundt måltid mad for 12,50 kr.

Hvordan bidrager projektet til ”det gode liv i Struer Kommune” – nu og i fremtiden?
Projektet skal altid bidrage til, at børnene i skoleregi bliver dygtigere og trives bedre, og det skal understøtte fagkravene i faget idræt. Projektet vil fremme elevernes fysiske aktivitet og være en forudsætning for den fysiske, sociale og psykiske udvikling af børnene. 
Det er vores fælles håb, at børnene vil fortsætte den fysiske aktivitet i fritiden, så sundheden overordnet fremmes hos kommunens borgere.  Vi vil gerne kæmpe for at minimere andelen af passive og alt for tykke børn og unge.

Hvad skal der til, før borgerinddragelse kan lykkes i et projekt som jeres?
Borgerne skal have mulighed for at deltage med en aktivitet/støtte/hjælp i skoletiden.

Hvorfor skal man besøge jeres bod på Folkemødet?
Fordi man kan høre om de gode fortællinger fra Langhøjområdet.  Vi vil fortælle om mulighedernes land og vi vil meget gerne høre andres gode ideer til, hvordan vi som skole inddrager det omgivende samfund, når det ikke må koste noget.

Hvad er næste skridt i projektet?
Langhøjskolen, Linde Boldklub og Langhøj KFUM indgår en forpligtende samarbejdsaftale med hinanden forud for projektet i skoleåret 2016-2017. Vi har forsøgt at formulere klare retningslinjer for det kommende samarbejde i den understøttende undervisning.

 

KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
DEN DIGITALE HOTLINE  
TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00