Ung ved Fjorden - Center for Bo- og Dagtilbud
At være noget for andre, at bidrage til andres liv og at have blik for det enkelte menneske. Det er omdrejningspunktet i arbejdet på CBD.   Vi arbejder ud fra CBD’s værdigrundlag med fokus på at skabe ”et godt sted at leve” ud fra en mangfoldig vifte af socialpædagogiske tilgange og metoder.  Vi vægter især arbejdet i teams og med kontakt-pædagogordning højt. Ligeledes vægter vi tid til, at teamsparring og dokumentation indgår i skemaplanlægningen.
?ADL er en forkortelse for Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er en betegnelse for alle de opgaver, der opstår i forbindelse med almindelige, daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i fritiden.   ADL-aktiviteter er både de personlige aktiviteter som for eksempel badning, påklædning og toiletbesøg, spise med kniv og gaffel, til mere sammensatte og udadvendte aktiviteter som eksempelvis at brygge en kande kaffe i fælleskøkkenet og hælde kaffen i koppen, indkøb, tøjvask, tømme opvaskemaskine, anvende smartphone og deltage i sociale arrangementer.
Det ligger i menneskets natur at ville dele tanker og følelser med hinanden. Men hvordan kan vi kommunikere, så vi forstår hinanden, når vi har et meget forskelligt udgangspunkt? Mimik, kropssprog, sprogets rytme og melodi er alle vigtige dele af vores kommunikation. Et sansetab kan gøre, at du går glip af mange elementer i den mellemmenneskelige kommunikation. Det kræver en helt særlig indsats.
For at en konflikt kan løses, må der arbejdes med både sag og relation. Ikke alle konflikter er lige følsomme. De forskellige konflikttyper er dog ofte viklet ind i hinanden. Nogle konflikter er ”rene”, og de er endnu ikke ”forurende” af følelser, personificeringer, bebrejdelser osv. De er baseret på uenighed: Hvem skal f.eks. gøre hvad? Andre konflikter handler om interesser og ressourcer. Konkurrencen om ressourcerne. Hvem kan f.eks. få hvad?  Personlige værdier kan føre til andre typer af konflikter. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er vigtigt? Hvad kan man og hvad kan man ikke? Personlige konflikter handler om følelser. Ofte skjulte og dybe følelser. Tør jeg stole på ham? Er jeg med i gruppen? Holder hun af mig? Når du kan identificere konflikttypen, er det nemmere at komme frem til en mulig løsning. Hvis ikke du forsøger at finde en løsning, kan konflikten eskalere i forskellige trin, hvilket konflikttrappen illustrerer.
KRAP er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. KRAP tager udgangspunkt i, at vi alle oplever vores tanker som vores virkelighed, at alle mennesker har ressourcer, og at alle mennesker har et grundlæggende behov for anerkendelse. Derfor lægger KRAP op til, at de professionelle, som arbejder med mennesker, skal fokusere på individets ressourcer fremfor dets svagheder.  Tanken er, at man ikke kun skal arbejde ud fra en orientering mod individets ressourcer, men ud fra et systematisk fokus på dem. Igennem systematisk fokusering på individets ressourcer hævdes det, at den enkeltes livskvalitet forbedres.  Dette begrundes med, at når der fokuseres på det virksomme, bliver det lettere at få øje på det, der lykkes. KRAP bygger på erfaringsbaserede redskabsmodeller, som den professionelle kan anvende til at arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret menneskesyn.
Kan omfatte:  Personalets sikkerhed i forbindelse med konfliktsituationer. Ekstraordinær støtte for eksempel i nattetimerne. Arbejdsmiljøhensyn i forbindelse med forflytninger. Mm.

Ung Ved Fjorden

Bjerggade 50-54

7600 Struer

Tlf: 96848900

e-mail: midtbyensbotilbud@struer.dk

 

Centerleder 

Bo Christensen

Tlf: 96848901

e-mail: boc@struer.dk

 

Teamleder

Charlotte Germundsson

Tlf: 96848904

e-mail: chge@struer.dk

KONTAKT INFORMATION
Bjerggade 52
7600 Struer
ungvedfjorden@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
96 84 89 00